I tekstilproduktion er kartning en mekanisk proces, der adskiller, renser og blander fibre for at kunne producere en kontinuerlig bane eller væge velegnet til efterfølgende forarbejdning.[1] Dette opnås ved at føre fibrene mellem overflader, der bevæger sig forskelligt, som er dækket med "kartbeklædning", et fast fleksibelt materiale indlejret med metalstifter. Det bryder totter og uorganiserede klumper af fiber op og justerer derefter de enkelte fibre, så de er parallelle med hinanden. Ved forberedelsen af uldfibre til spinding er kartning det trin, der kommer efter teasing.[2]
Ordet er afledt af det latinske Carduus, der betyder tidsel eller tesel, da tørrede vegetabilske teslinger som det første blev brugt til at rede den rå uld, før de teknologiske fremskridt medførte brugen af maskiner.